Bæredygtighed
Mission
Vores mission er at levere langtidsholdbare og pålidelige klimaanlæg, der reducerer energiomkostningerne for både forbrugere og virksomheder. Vi fokuserer på at tilbyde varmepumper af høj kvalitet, der er mere miljøvenlige og effektive end andre opvarmningsformer.
Vision
Vores vision er at være en førende leverandør inden for alternativ opvarmning og afkøling. Vi stræber efter at tilbyde løsninger, der lever op til de højeste standarder og imødekommer kundernes behov gennem vores netværk af autoriserede forhandlere og montører.
Bæredygtighed
Vi lægger stor vægt på at fremme bæredygtigheden i vores produkter og processer. Vi tilbyder varmepumper, der er designet til at være energibesparende og mest muligt miljøvenlige i driften, hvilket bidrager til en reducering af CO2-udslip og en grønnere fremtid. Vores produkter hjælper kunderne med at opnå bedre energieffektivitet og reducerede driftsomkostninger. Vi er en del af El-retur og Eco-Tree, da vi går ind for genanvendelse og biodiversitet.
Som bidragsyder i El-retur programmet sikrer vi, at vores elektroniske produkter bliver korrekt håndteret og genanvendt ved slutningen af produktets levetid.
Gennem Eco-Tree initiativet støtter vi biodiversitet og en mere bæredygtig skovdrift. Eco-Tree arbejder med at plante træer og opretholde skove, hvilket ikke kun hjælper med at binde CO2, men også fremmer et sundere økosystem ved at beskytte og forbedre levesteder for forskellige arter.
Bidrag til et bedre klima
Ved at installere en varmepumpe i dit hjem eller din ejendom får du en energieffektiv opvarmningsform til gavn for klimaet.
I flere år har vi desuden støttet biodiversitet og beskyttelse af grundvandet gennem et samarbejde med EcoTree, hvor vi har bidraget til at plante og drive bæredygtig skov på tidligere landbrugsjord.
Det samarbejde har været en vigtig del af vores grønne profil og har bidraget til:
-
Udviklingen af bæredygtig skov og øget biodiversitet
-
Optag af CO₂ gennem træernes levetid
-
Skabelse af lokale grønne arbejdspladser
-
På sigt at levere kvalitets tømmer til byggeriet og møbelindustrien
-
Beskyttelse af grundvandet
Selvom projektet nu er afsluttet, bygger vi videre på samme værdier.
Vores mål er fortsat at tilbyde energieffektive løsninger, der reducerer CO₂-udledning og bidrager til en mere bæredygtig fremtid.
FN’s verdensmål
Ved at levere energieffektive varmepumper bidrager vi til at sikre adgang til pålidelig, grøn og moderne energi til en overkommelig pris for alle.
Delmål 7.1
Ved at reducere energiforbruget og implementere energieffektive teknologier bidrager vi til en mere bæredygtig industri og ressourceeffektiv drift, i tråd med målet om at fremme miljøvenlige løsninger og grøn omstilling.
Delmål 9.4
Gennem vores deltagelse i El-retur fremmer vi bæredygtige forbrugsmønstre og ansvarlig produktion ved at sikre genanvendelse af elektronisk affald.
Delmål 12.5
Gennem flere år har vi støttet biodiversitet og bæredygtig skovdrift gennem et samarbejde med EcoTree. Vores bidrag har været med til at beskytte, genoprette og fremme bæredygtig brug af terrestriske økosystemer som skove, samt støtte en ansvarlig forvaltning af naturressourcer og øget biodiversitet.
Delmål 15.2

