Hvilken varmepumpe skal du vælge?
En mere miljøvenlig og energieffektiv opvarmningsmetode
Hvis du går og drømmer om at varme dit hus op med en varmepumpe, så er du ikke alene. I de sidste 5 år er det samlede antal m2 i Danmark, der er opvarmet med varmepumper steget eksplosivt. Det tegner godt for den mere miljøvenlige opvarmningsmetode, som udover at være god for miljøet, også er god for din økonomi og det samlede CO2 regnskab.
Når du skal vælge varmepumpe, kan du vælge blandt et meget stort udvalg. Dem, du finder hos Kinnan.dk, er karakteriseret ved at være udvalgt særligt til at passe til det danske klima. Derfor kan du være sikker på at finde én, der løser opgaven året rundt, når du vælger en af vores varmepumper. Noget andet, de har til fælles, er deres diskrete, stilfulde design, deres effektivitet både sommer og vinter, og så er de næsten lydløse.
De mest almindelig typer varmepumper er luft til luft og luft til vand varmepumper. Læs med videre og find ud af, hvad der er hvad, hvilken varmepumpe der passer til din bolig, og hvordan du finder ud af, hvilken du skal vælge. Der er nemlig et par ting, du skal være opmærksom på, inden du investerer i en varmepumpe til dit hus.
Kort fortalt skal du blandt andet forholde dig til hvilken boligtype, du skal varme op, hvor mange beboere der er i huset, hvilke varmeinstallationer der er i huset i forvejen, hvad dit behov for at varme op og/eller køle ned er, hvilket lydniveau din nye varmepumpe må have, og om den skal være fjernstyret. Og så skal du have et ekstra kig på isoleringsgraden af dit hus, medmindre du søger en varmepumpe til et nybyggeri. Hvis du vil til bunds i, hvordan du vælger en varmepumpe, så læs med videre her.
Hvilken boligtype skal du varme op eller køle ned?
Når du skal vælge, hvilken varmepumpe du skal have i dit hus, er det vigtigt at lave dit forarbejde godt, inden du køber dit anlæg. Du skal forholde dig til det nuværende varmeforbrug, det forventede varmeforbrug, antal beboere i husstanden og sidst, men bestemt ikke mindst, hvilken slags bolig I ønsker at varme op.
Du kan få et overslag ved at bruge vores varmeberegner, som du finder HER, men hvis du skal have et mere præcist beløb, skal du have fat i en af vores installatører, som kan tage alle faktorer med i regnestykket. Find en forhandler i dit område HER
Mindre boliger
For det første skal du vide, hvilken slags bolig du skal varme op. Er det en helårsbolig? Et sommerhus, kolonihavehus, kontormiljø, garage, lager eller blot din udestue? Hvilken slags bolig, det handler om, har nemlig stor betydning for, hvilken varmepumpe du skal vælge, hvis du skal have det fulde udbytte, både på temperaturen og på pengepungen.
Hvis det er dit sommerhus, udestue eller et andet mindre hus, du skal varme op, så er en luft til luft varmepumpe sandsynligvis det, du vil blive gladest for. En luft til luft varmepumpe kan nemlig også fungere som en aircondition og køle dit sommerhus ned, hvis sommervarmen udfordrer. Det kræver bare, at du vender processen, så den køler i stedet for at varme. På den måde får du lige den temperatur, du ønsker uanset årstid.
En luft til luft varmepumpe virker, meget kort fortalt, ved at trække varmeenergien ud af luften, og omsætte den til kulde eller mere varme. Det er faktisk lidt samme teknik, som dit køleskab bruger. Prøv at mærke bag på køleskabet – der er varmt, for det har trukket varmen ud indefra og kommer derefter af med den gennem køleribberne bag på skabet. I en luft til luft varmepumpe suger den varmen fra luften udenfor og omdanner den til varm luft, der bliver sendt ind i dit hus, så den varmer op til den temperatur, du har indstillet den til. Og den gør det med et minimum forbrug af strøm. Varmepumpen udnytter altså den vedvarende energi, der er i luftens varme, også om vinteren.
En luft til luft varmepumpe kan ikke varme dit brugsvand op, så den kan ikke fungere alene til at varme din helårsbolig op. Typisk vil den nemt kunne dimensioneres til at klare ca. 70% af dit varmeforbrug. Du har så stadig behov for primær opvarmning i form af centralvarme for at varme eksempelvis dit brugsvand op, så du kan tage bad og vaske op og lignende.
Til gengæld er den perfekt til dit sommerhus eller en mindre bolig, som måske i forvejen bliver varmet op med elvarme ved hjælp af el radiatorer. Med en luft til luft varmepumpe, som også kører på strøm, vil du kunne reducere dit elforbrug betragteligt, og stadig kunne holde varmen. En typisk luft til luft varmepumpe forvandler nemlig 1kW strøm til 3-4kW varme. På den måde udnytter den altså strømmen meget mere effektivt og med et meget lille spild af ressourcer.
Samtidig vil en luft til luft varmepumpe også forbedre indeklimaet, så luften er frisk og ren hele tiden. Hvis du vælger en luft til luft varmepumpe med luftfilter i, vil den filtrere støv og pollen og andre uønskede ting fra luften, inden den sender den ind i din bolig. På den måde kan en luft til luft varmepumpe være en god allieret i kampen mod astma og allergi.
En luft til luft varmepumpe er derfor en gevinst, hvis du vil have et bedre indeklima. Især i sommerhuse, er den også god til at holde luften inde i sommerhuset fri for uønskede partikler. Med luft til luft varmepumpen kan du også sørge for at holde sommerhuset opvarmet om vinteren. Og hvis du har en varmepumpe med WiFi styring, kan du styre den fra din mobil. På den måde kan du tænde og slukke, og skrue op og ned for din varmepumpe, så temperaturen i dit sommerhus, eller dit hjem, er lige som du vil have den, når du skal bruge huset.
En luft til luft varmepumpe kan også virke som aircondition, hvor den afkøler luften. Den vender funktionen, så den trækker varmen ud af luften indenfor og sender den udenfor. På den måde kan du altid have den rigtige temperatur, hvad enten det er varmt eller koldt udenfor.
En luft til luft varmepumpe er forholdsvis billig i indkøb og installering, men husk, at den ikke kan dække hele dit varmeforbrug. Den vil altid betragtes som suppleringsvarme.
Varmepumper til helårsboliger
Hvis det er din helårsbolig, du skal varme op med en varmepumpe, er det sandsynligvis en luft til vand varmepumpe, du vil blive mest tilfreds med. En luft til vand varmepumpe kan nemlig også varme dit brugsvand op, så du helt kan slippe brugen af centralvarme. Ved at skifte til en luft til vand varmepumpe kan du få en meget stor besparelse på dine varmeudgifter.
En luft til vand varmepumpe er perfekt til din bolig, hvis du har gulvvarme eller store radiatorer. Fremløbstemperaturen er lige knap så høj som med et oliefyr, men hvis dine radiatorer er store nok, bør det ikke være et problem. For at du skal få det bedste udbytte af din luft til vand varmepumpe, skal du sikre dig, at dit hus er velisoleret. På den måde er du sikker på, at du ikke fyrer for fuglene, men får det fulde udbytte af din investering.
En luft til vand varmepumpe fungerer i princippet ligesom en luft til luft varmepumpe. Men i stedet for at indblæse varm luft direkte ind i boligen, varmer den vandet i jeres varmtvandsbeholder op. På den måde bliver varmen fordelt i hele husets varmesystem, lige fra gulvvarme til bruseren. En luft til vand varmepumpe, kan derfor erstatte centralvarme, forudsat at den er tilpasset husets størrelse og beboernes energiforbrug. Det forudsætter dog, at huset har et vandbåren varmesystem med gulvvarme eller tilstrækkeligt store radiatorer.
En luft til vand varmepumpe er dyrere at købe og installere end en luft til luft varmepumpe. Til gengæld kan den dække hele jeres varmeforbrug, og ligesom en luft til luft varmepumpe, bruger den meget lidt strøm i forhold til udbyttet i varme. Derfor bliver det en billigere og mere miljøvenlig løsning på den lange bane.
Varmepumpe til nybyggeri
Hvis du er i gang med, eller skal til at bygge nyt, så giver det rigtig god mening at overveje at installere en varmepumpe, til at stå for opvarmningen af huset. Når du tænker den ind fra starten, er det lettere at lave en løsning, så det fungerer optimalt, både udvendigt på huset og indenfor. Du skal bare huske at tage højde for husets kommende størrelse og antallet af (kommende) beboere og deres energiforbrug. Hvis du ikke har børn nu, men forventer at få det, så skal du måske undersøge, hvor meget energi et par teenagere bruger, og så dimensionere dit varmesystem efter det. Det er ærgerligt at stå om nogle år med et forholdsvist nyt system, som faktisk ikke yder nok energi til hele familiens forbrug. Så hellere tænke langsigtet. Så her er det naturligvis en god ide at have din installatør med på råd.
At installere en varmepumpe i dit nye hus er også langsigtet på den miljøvenlige måde. En varmepumpe bruger meget mindre energi end et almindeligt varmesystem, og til forskel fra et fyr til olie eller naturgas, så benytter varmepumpen ikke fossile brændstoffer. Den har et utroligt lille spild af energi i processen med at generere varme. Den vil typisk være meget billigere i drift, og du er med til at reducere brugen af fossile brændstoffer, end hvis du sætter et olie-/gasfyr i dit nye hus.
Ved nybyggeri har du også mulighed for at få lavet jordvarme. Kontakt en af vores forhandlere for mere information om dette. Find en forhandler i dit område HER.
Hvor stor skal min varmepumpe være?
Når du vælger, hvilken varmepumpe du skal have, skal du naturligvis vælge en, der matcher størrelsen på dit hus og dit forbrug af varme. Men hvordan finder man så ud af det? En måde kan være at tage fat i vores installatører, der er uddannet til at rådgive dig, ligesom de er yderst kompetente til at montere din nye varmepumpe.
COP-værdi, SCOP-faktor og SEER-tal
Når du skal finde ud af, hvilken varmepumpe, der vil passe til den bolig, du skal varme op, er der nogle tal, du med fordel kan tage et kig på, som vil gøre det lettere for dig at sammenligne de forskellige modeller.
Det ene tal, du skal kigge efter, er COP værdien. Det står for Coefficient Of Performance. Det angiver varmepumpens effektivitetskoefficient – altså hvor effektiv den er til at omdanne elektricitet til varme. Hvis en varmepumpe har en COP værdi på eksempelvis 4, vil det sige, at den bruger 1kW strøm til at skabe 4kW varme. Så jo højere en COP værdi, jo mere varme får du ud af den strøm, du bruger på det.
Vær opmærksom på, at COP værdien ikke tager højde for sæsonudsving i udetemperatur. Det betyder, at en given varmepumpe vil have en nedadgående effektivitet, jo koldere det bliver udenfor. Derfor er COP værdien også svær at sammenligne varmepumper ud fra, da det jo er en værdi, der kan variere.
Denne usikkerhed forsøger man at tage højde for med SCOP faktoren. Seasonal Coefficient Of Performance angiver, som ovenfor, effektivitetskoefficienten, men denne gang beregnet over et helt år således, at de sæsonbetingede temperaturudsving bliver medregnet. SCOP er derfor mere retvisende i forhold til helårsbrug af varmepumpen. Også her er et højere tal lig med højere effektivitet.
Når du tjekker SCOP faktoren, skal du være opmærksom på, at den er beregnet ud fra en given klimazone. I Europa er der tre forskellige klimazoner, og du skal naturligvis sørge for at få en, der er testet i en klimazone, der svarer til vejret i Danmark. Det er den midterste af de tre klimazoner, hvori Danmark er placeret i den nordlige ende.
Det sidste tal, der er relevant at kende til, er SEER tallet. Det står for Seasonal Energy Effeciency Ratio, og er varmepumpens virkningsgrad i køl målt over en sæson. På den måde angiver SEER derfor, hvor godt varmepumpen egentlig virker. Også her gælder det om at have så højt et tal som muligt.
Til forskel fra COP og SCOP, som er beregnet ud fra forskellige forhold, er SEER altid testet under præcis samme forhold. På den måde, får man et tal, som man kan bruge til at sammenligne varmepumper fra forskellige producenter og mærker.
Hvad skal du ellers overveje?
Når du skal vælge, hvilken varmepumpe, du skal have, skal du huske at tage lyden med i betragtning. De fleste af vores varmepumper er meget lydsvage. Udedelen er den del, der giver mest lyd fra sig. Husk at være opmærksom på dette både, når du vælger varmepumpe, og når du skal vælge, hvor den skal stå. Du skal måske ikke sætte den lige udenfor soveværelsesvinduerne. Eller lige op og ned ad skellet ind til naboen.
Der er naturligvis også udseendet at tænke på, når du skal vælge din varmepumpe. Afhængig af om du vælger luft til vand eller luft til luft varmepumpe, har de lidt forskelligt udseende.
Luft til luft varmepumpen består af en diskret og stilfuld indedel, som du kan montere, hvor det giver mest mening for dig. Det kan være oppe under loftet, på en væg eller et andet sted, hvor den passer ind i dit hjem. Indedelen kan fås i forskellige varianter og udformninger, så du kan finde den, du synes bedst om. Dertil er der også gulvmodeller, der sidder på væggen i gulvhøjde.
Luft til vand varmtvandsbeholderen fylder lidt mere i huset end luft til luft varmepumpen. Det gør den, fordi der skal være plads til den vandtank, som varmepumpen skal varme op. Derfor kommer luft til vand varmepumpens indedel tit som et skab, der, trods sin størrelse, er diskret og let at integrere i indretningen i et bryggers eller en garage. Udedelen fylder også en del, og det skal man selvfølgelig tage højde for, når man vælger sin varmepumpe.
Vi fører tre mærker af varmepumper, som vi kan stå fuldt og helt inde for, og som præsterer godt i det danske klima. Det drejer sig om Panasonic, Mitsubishi Electric og Hitachi.
Husk, at hvis det her virker alt for forvirrende, er du meget velkommen til at tage kontakt til en af vores forhandlere, som vil hjælpe dig med at finde lige den varmepumpe, der passer til dit behov og dit forbrug. Find en forhandler i dit område HER.
De mere miljømæssige fordele ved varmepumpens drift
Ikke nok med, at en varmepumpe vil hjælpe dig med at spare på varmeregningen, så vil den med meget stor sandsynlighed også kunne nedsætte dit CO2 udslip, hvis du sammenligner med opvarmning med et oliefyr.
Fordi en varmepumpe er utroligt effektiv, når det kommer til at omdanne strøm til varme, skal den ikke bruge nær så meget energi, som dit nuværende varmesystem. På den måde kan du typisk spare op mod halvdelen af din varmeudgift ved at skifte til en varmepumpe i din helårsbolig.
Det er både godt for din varmeregning, og det er også godt i det store CO2 regnskab, idet dit mindre energiforbrug giver mindre udledning. Hvis du ovenikøbet får grøn strøm, som kommer fra vindmøller, er det endnu bedre. Her vil du også kunne benytte dig af regeringens afgiftslempelse på elvarme, hvilket vil betyde en endnu større besparelse. Hvis du har en luft til vand varmepumpe som primære opvarmningskilde af din helårsbolig, så kan du nemlig få en reduktion i el-afgiften for det forbrug, der ligger over 4.000 kWh pr. år. En betingelse er dog, at din bolig er registreret i Bygnings- og Boligregisteret, BBR, med varmepumpe. Er din bolig el-opvarmet men ikke registreret hos BBR, skal du kontakte dit elselskab som kan hjælpe dig med dette.
Der, hvor den store gevinst er, er når du skifter til en varmepumpe fra et fyr, der brænder enten olie, naturgas eller træpiller. Ved at gå bort fra de fossile brændstoffer, hjælper du til med at reducere CO2 udslippet. Varmepumpen har samtidig et meget lavt spild af energi i den proces, der sker i varmepumpen. Da varmepumpen har en virkningsgrad, bliver det mere end den tilførte energi, som bliver brugt på at opvarme dit hus. På den måde bliver varmepumpen en mere miljøvenlig varmeløsning på flere planer.
Husk at du kun får den bedste udnyttelse af varmepumpen, og altså derfor en mere miljøvenlige løsning, hvis dit hus er velisoleret. Derfor kan det godt svare sig at se på isoleringsgraden af dit hus, før du går videre med tanken om varmepumpe. Måske skal du have efterisoleret, så du kan holde bedre på varmen.
Få tilskud til din varmepumpe
Fordi varmepumpen er så energivenlig en måde at varme din bolig op på, og fordi den udnytter vedvarende energi, kan du faktisk til tider søge om tilskud fra staten til at få skiftet dit gamle fyr ud med en ny, moderne varmepumpe. Undersøg mulighederne for tilskud f.eks. hos ENERGISTYRELSEN.
En af tilskudsordningen fungerer efter først til mølle princippet, men når du har fået tilsagn på din ansøgning, har du op til to år til at få foretaget ændringerne. På den måde, er det ikke noget, der haster, men det er en god anledning til at få kigget på dit varmesystem, og få planlagt de ændringer, der skal til for at få en mere miljøvenlig opvarmning af dit hjem.
På Energistyrelsens hjemmeside kan du finde en TILSKUDSBEREGNER, som du kan brug til at beregne et overslag på, hvor meget tilskud, du kan regne med at få til din energiforbedring af din bolig. Du kan få op til 30.000 kr. i tilskud.
Husk at hvis du skal have mulighed for tilskud, uanset hvilket anlæg du skal have monteret, så skal arbejdet laves af en VE-godkendt installatør. Du skal også være opmærksom på, at du ikke må sætte forhandleren i gang med installationen eller lave en bindende aftale med dem, inden du har fået dit tilsagn om tilskud.
Hvis du skal søge om tilskud til din varmepumpe, er der nogle ting du skal finde frem. Du skal bruge dit NemID, dokumentation for ejerskab af bygningen. Det kan eksempelvis være fra tinglysning.dk. Og så er det altid en rigtig god ide at læse ANSØGNINGSVEJLEDNINGEN, så du gør det rigtigt. Det er ærgerligt ikke at få tilskuddet, fordi man har udfyldt noget forkert.
Der kan eventuelt også være mulighed for at få håndværkerfradrag, når du laver om på dit hus. Vær dog opmærksom på, at du ikke kan få både tilskud for energiforbedring og håndværkerfradrag samtidig.
Historien om varmepumpen
Den teknologi, der er i en varmepumpe, er grundlæggende den samme som i et køleskab. Bare omvendt. Varmepumpen tager varmen fra luften udenfor og bruger den til at skabe mere varme indenfor, hvor et køleskab suger varmen ud fra skabet og lader den forsvinde gennem køleribberne på bagsiden. I en varmepumpe er der et meget lille energitab, så al varmen bliver brugt til at skabe mere varme. Derfor er varmepumpen en yderst miljøvenlig løsning.
Første gang nogen demonstrerede kunstig nedkøling, som jo er den teknologi, der ligger til grund for varmepumperne, var i 1748, da skotten William Cullen demonstrerede, at det kunne lade sig gøre at køle noget ned uden is.
Først i 1850’erne begyndte man at fremstille varmepumper, som kunne bruges til forskellige formål. Man var mest interesseret i at bruge dem til at varme huse op med. I 1928 blev den første varmepumpe konstrueret til at opvarme Geneves rådhus. Den tog vand fra Geneve søen, og er i drift den dag i dag. Siden hen blev flere større officielle bygninger opvarmet med varmepumper rundt om i verden. Og efter 1940’erne kom der virkelig skub i opfindelserne, der havde til formål at trække gratis og vedvarende varme ud af luften og jorden.
Det blev til mange forskellige og mere eller mindre mislykkede opfindelser. Nogle har dog også ført til den teknologi, vi har i dag. Blandt andet ”energibrønden”, som blev opfundet af N.K. Knudsen. Meningen var, at man skulle bore vertikalt ned i jorden og, gennem et antal rør, opsamle varmen fra jorden. Knudsens opfindelse holdt ikke ved, men det er udløbere fra den, der ses i en af de måder, vi anlægger jordvarme i dag. Metoden bruges i dag, når man graver vertikale rør ned i stedet for at grave en hel anlagt have op, for at få rørene ned under mulden, som man vil gøre, hvis der er tale om nybyggede huse.
I dag bliver der udviklet på det kølemiddel, der bliver anvendt i varmepumpe-anlægget. Sidst er udviklingen sket fra kølemidlet R410 til kølemidlet R32. Luft til vand varmepumpen Ecodan CO2 fra Mitsubishi Electric anvender det naturlige kølemiddel CO2, der gør den til en yderst miljøvenlig varmepumpe.
Siden 1980’erne, hvor der blev vedtaget et tilskud til anlæggelse af anlæg, der udnyttede vedvarende energi, er der kommet mere skub i varmepumperne. Og endnu mere siden vindenergien er blevet en faktor.