FORDELE I 
HELÅRSBOLIGE

Skift til en varmepumpe med høj energieffektivitet og lav miljøbelastning. Som boligejer kan du opnå økonomiske besparelser, et sundt indeklima og mange andre attraktive fordele ved at udskifte boligens varmekilde.

VARMEPUMPER TIL

HELÅRSBOLIGER

Hos Kinnan.dk har vi et bredt udvalg af de bedste varmepumper til helårsboliger på markedet. I sortimentet finder du blandt andet Panasonic varmepumper med maksimal energiudnyttelse, miljøvenlige LG varmepumper og varmepumper fra Mitsubishi Electric, der er de mest solgte i Norden. Ønsker du at installere et vedvarende energianlæg i din bolig, hjælper vores uddannede kølemontører dig gerne med at finde den helt rette varmeløsning. Vi tilbyder energi-besparende varmepumper til effektiv opvarmning og ventilation, der overholder alle gældende lovkrav og leveres med mindst fem års garanti

Miljørigtig opvarmning

Lave energiudgifter

Høj driftssikkerhed

Energieffektiv varmeløsning

HVORDAN FUNGERER EN VARMEPUMPE?

En varmepumpe fungerer ved at omdanne varmeenergi fra udeluften til brugbar opvarmning indenfor. Gennem et lukket kølesystem omsættes omgivelsesvarmen til et højere temperaturniveau, der kan bruges til centralvarme og opvarmning af brugsvand i din bolig. Uanset sæson og klima fungerer en varmepumpe energieffektivt hele året rundt. En varmepumpe anvender el, men i en velisoleret bolig afgiver den typisk over tre gange så meget energi, som den konsumerer. I en helårsbolig, hvor du allerede har installeret et centralvarmesystem med enten vandbåren gulvvarme eller radiatorer, kan en luft-til-vand varmepumpe helt erstatte et olie- eller gasfyr.

HVAD KOSTER EN LUFT-TIL-VAND VARMEPUMPE?

En luft-til-vand varmepumpe koster ca. DKK 70.000-120.000,- inkl. moms, levering og montering af en autoriseret kølemontør. Her er det vigtigt at huske på, at varmepumpen oftest vil være betalt hjem igen inden for 5-10 år, da den mere end halverer din varmeregning. Den samlede pris for en luft-vand-varmepumpe er dog betinget af flere forhold. Blandt andet varmepumpens energieffektivitet, støjniveau og installationens omfang. Men husk at du med den permanente BoligJobordningen også kan få fradrag for installationen af en varmepumpe i din helårsbolig.

KINNAN – DIN AUTORISERET KØLEMONTØR

Hos Kinnan.dk tilbyder vi uvildig rådgivning, professionel levering og autoriseret installation af varmepumper. Vi hjælper dig gerne med at udvælge en varmepumpe, som dækker dine behov og ønsker. Vi sørger naturligvis også for at varmepumpen dimensioneres korrekt til netop din bolig, da dette er afgørende for varmepumpens økonomiske fordel. Vores uddannede kølemontører er bemyndigede til at montere og installere varmepumper i helårsboliger og alle typer fritidshuse. Ønsker du et uforpligtende tilbud på en luft-til-vand-varmepumpe til din bolig, er du altid mere end velkommen til at kontakte vores autoriserede kølemontører.

HVILKEN LUFT-TIL-LUFT VARMEPUMPE
SKAL JEG VÆLGE TIL BOLIGEN?

Hvilken luft-til-vand varmepumpe du skal vælge, er meget afhængig af, hvordan dit hjem i forvejen bliver opvarmet og hvilke behov du har for opvarmning af bolig, vand og klimaanlæg. Før du investerer i en varmepumpe til din bolig, er det derfor en god idé at gøre sig overvejelser om følgende faktorer.

 

Opnå attraktive fordele med en velisoleret bolig

Inden du køber en luft-vand-varmepumpe, er det en god idé at undersøge om din bolig er ordentligt isoleret. For at minimere varmetab bør du derfor overveje om dele af huset trænger til en energirenovering. Det kan fx være udskiftning af vinduer eller efterisolering af lofter og vægge.

 

En velisoleret bolig giver de bedste vilkår for opvarmning med varmepumpe. Du kan hurtigt vurdere, om din bolig er velisoleret eller ej, ved at se nærmere på dit eksisterende varmeforbrug. Normalvis er en bolig på 130 kvm velisoleret, hvis det årlige varmeforbrug ligger under 14.000 kWh, 1.950 liter olie eller 1.770 m3 gas. Er dit varmeforbrug højere, anbefaler vi at du efterisolerer boligen, før du installerer en varmepumpe.

 

Varmepumper er energieffektive i kombination med gulvvarme

En varmepumpe er en god varmeløsning, hvis du gerne vil spare på energien og minimere varmeregningen. Luft-til-vand varmepumper er i særdeleshed velegnet i kombination med vandbåren gulvvarme frem for radiatorer, fordi varmepumper er mest effektive ved lave fremløbstemperaturer. Med en luft-til-vand varmepumpe udnytter du omgivelsernes naturlige varmeenergi, hvorfor du ofte vil få meget mere varme pr. anvendte kW. Det betyder at dine varmeudgifter betydeligt reduceres. Du kan naturligvis også anvende en billigere luft-til-luft varmepumpe som supplement til opvarmning af din helårsbolig, hvis du fx har elvarme eller får varme fra oliefyr.

 

Støjsvage varmepumper

En varmepumpe består af en udedel, der trækker luften ind i kølesystemet, og en indedel, der overfører varmen til centralvarmeanlægget. Hvis du gerne vil installere en luft-vand-varmepumpe i din bolig, bør du starte med at finde en hensigtsmæssig placering af varmepumpen for at undgå unødige støjgener for dig selv og dine omgivelser. Udedelen kan nemlig støje lidt, så undgå at placere varmepumpen under et soveværelsesvindue eller tæt ved udendørs opholdsarealer. Der findes ikke specifikke lovkrav til varmepumpers støjniveau, men uanset om du er virksomhed, sommerhusejer eller bor i privat bolig, så bestemmer din kommune den gældende støjgrænse, du skal overholde i forhold til dine naboer. Langt de fleste kommuner anvender Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser. I boligområder for åben og lav boligbebyggelse må varmepumper højest have en støjbelastning på 35 decibel (dB) alle dage fra kl. 22.00 om aftenen til kl. 07.00 om morgenen.

 

Grøn varme og et renere indeklima

Skift din nuværende varmekilde ud med en miljøvenlig varmepumpe, og tag aktiv del i den grønne omstilling. Med en varmepumpe får du grøn varme, der er varme baseret på energikilder med lav eller ingen CO2 udledning, hvor du udnytter varmeenergien maksimalt – helt uden spild og forurening. Med en varmepumpe får du desuden et renere og mere sundt indeklima, da mange varmepumper kan rense luften for støvpartikler, fugt, skimmel og bakterier i dit hjem. Ved at montere en varmepumpe med luftfilter i hjemmet sikrer du en god luftcirkulation hele året rundt. En varmepumpe er en fremtidssikret opvarmningsform, men før du udvælger en varmepumpe til din bolig, anbefaler vi at du rådfører dig med en professionel varmepumpespecialist. Hos Kinnan.dk kan vi rådgive dig om alt lige fra økonomi, størrelse og muligheder angående en optimal varmepumpeløsning til dit hjem.

FÅ ET UFORPLIGTENDE TILBUD FRA EN FORHANDLER NÆR DIG

En varmepumpe er energieffektiv, pålidelig og billig i drift. Ønsker du et uforpligtende tilbud på en energibesparende og miljøvenlig luft-til-vand varmepumpe til din bolig, så kontakt en af vores forhandlere nær dig og hør mere om dine muligheder.