Spar energi og penge med en luft til vand varmepumpe
Sådan kan du se, om din bolig er egnet til en luft til vand varmepumpe!
Luft til vand varmepumpe — Energieffektiv opvarmning
De stigende elpriser og et øget fokus på klimaet og bæredygtighed har fået flere boligejere til at se sig om efter mere økonomiske og miljøvenlige opvarmningsløsninger. Det har gjort luft til vand varmepumper til en af de mest efterspurgte opvarmningsformer i de seneste år. Men hvordan ved du, om din bolig egner sig til en luft til vand varmepumpe – og hvad er fordelene? Her får du svarene!
Er din bolig egnet til en luft til vand varmepumpe?
For at kunne installere en luft til vand varmepumpe kræves et vandbåren varmesystem, hvor opvarmet vand cirkulerer i rør og fordeler varme via radiatorer eller gulvvarme. Mange nyere huse har allerede vandbåren gulvvarme.
Er du i tvivl om dit hjem har et vandbåren system? Tjek det på disse måder:
✔ Mærk på radiatorerne – Vandbårne radiatorer har en ensartet varme over hele fladen, mens el radiatorer ofte føles varmere i midten og koldere i siderne.
✔ Tjek for synlige rør – Hvis dit hjem har rør, der fører fra en varmekilde til radiatorerne, er der sandsynligvis tale om et vandbårent system.
Flere fordele ved luft til vand opvarmning:
✔ Lavere varmeregning – Stor energibesparelse sammenlignet med elvarme
✔ Komfort hele året – Opvarmer både bolig og brugsvand
✔ Allergivenligt indeklima – Ingen brændt støv som ved elradiatorer
✔ Fleksibel installation – Passer til radiatorer, gulvvarme og ventilatorkonvektorer
Få rådgivning og et uforpligtende tilbud på den bedste luft til vand varmepumpe til din bolig. Find en forhandler i dit område her.
Kontakt forhandlerMaksimal varmeudnyttelse – minimal energiregning
En luft til vand varmepumpe trækker varme fra udeluften og overfører den til det vandbårne system i dit hjem. Varmen fordeles gennem gulvvarme, radiatorer eller ventilatorkonvektorer.
Sammenlignet med elvarme er energibesparelsen markant – du får 2,5 til 3,5 gange mere varme ud, end den strøm, varmepumpen bruger. Det betyder, at du kan reducere dit energiforbrug med op til 70 %.
Varmepumpen, der klarer det hele – også på de kolde dage
Mitsubishi Electric’s luft til vand varmepumper er udstyret med en 9 kW “Booster Heater”, der sikrer ekstra varme selv på de koldeste vinterdage. Luft til vand varmepumper kan dække hele dit varmebehov uden behov for supplerende varmekilder.
Den fungerer også som en sikkerhed mod legionella, da den sørger for, at vandet i varmtvandsbeholdere og rørsystemer altid opretholder en høj temperatur, der forhindrer bakterievækst.

Billigt varmt vand
I Danmark bruger vi meget varmt vand, særligt børnefamilier har et højt forbrug. Med en luft til vand varmepumpe kan du være sikker på, at der altid er rigeligt med varmt vand.
Mitsubishi Electric’s Ecodan Silent luft til vand varmepumpe giver lavere omkostninger til opvarmning af brugsvand sammenlignet med traditionelle varmtvandsbeholdere. Hvis dit behov for varmt vand er ekstra stort, kan systemet nemt udvides med en ekstra varmtvandsbeholder.
Sundt og allergivenligt indeklima
Opvarmning med vandbåren varme anses for at være særligt godt for indeklimaet, da gulvvarme og radiatorer har lave overfladetemperaturer. Det betyder, at støv, der hvirvles op, ikke brændes af, som det gør på el radiatorer og andre varmekilder med høj overfladetemperatur. En varmepumpe som varmekilde kan derfor gøre en stor forskel for allergikere.
Med en luft til vand varmepumpe får du en økonomisk og energieffektiv opvarmningsløsning, der gør din bolig mere bæredygtig – uden at gå på kompromis med komforten.
Er du klar til at skifte til en mere effektiv opvarmning? Kontakt en af vores forhandlere allerede i dag og få rådgivning om den rette løsning til dit hjem! Find forhandler i dit område her.
Sidst opdateret 7. marts 2025